Velkommen til Store Heddinge Dyrehospital, hvor du kan henvende dig for hjælp og rådgivning i forhold til din hund og kats helbred.
Vi ønsker at have et godt og tillidsfuldt forhold til både dyr og ejer – dette er efter vores opfattelse afgørende for at kunne give den bedst mulige hjælp til dyrene.
Vi forsøger så vidt det er muligt at møde dyrene på deres præmisser og prøver at gøre deres besøg hos os "hyggelige". Vi går ind for frivillighed, så der er så lidt tvang som muligt. Vi inviterer gerne nervøse dyr til godbidsbesøg, så de kan vænne sig til at komme til undersøgelse. Samtidig gør vi alt hvad vi kan for at have en åben dialog med ejeren, så vi sammen kan finde den bedste løsning for det enkelte dyr
Store Heddinge Dyrehospital udfører både medicinske og kirurgiske
behandlinger samt almene sundhedseftersyn hos hunde og katte
.
Vi har butik med salg af foder og plejemidler.
Er din hund registreret korrekt?
Du er velkommen til at komme ind til os og få kontrolleret chippen og at din hund er korrekt registreret i Dansk Hunderegister.
Du har nu også mulighed for selv at ejerskifte hunden via Dansk
Hunderegister www.hunderegister.dk med NemID.
Med familiedyret over grænsen
Før bilen pakkes med hund og kat kan det være en god ide at se efter de nyeste rejseregler på Fødevarestyrelsens hjemmeside,
www.foedevarestyrelsen.dk
Der vil man blive guidet igennem de ting, man skal huske at have i orden, før man tager hunden/katten med sig til et bestemt land.