Vaccination af hund
Der foretages altid sundhedseftersyn af hund før vaccination, da der kan forekomme lidelser, hvor det er kontraindiceret at vaccinere.
Dyret vejes og huldet vurderes
Chip (eller tatovering) aflæses
Kontrol af øjne, ører, næsen og munden (tandsten, tandskade, slimhindefarve)
Lymfeknuder kontrolleres
Der kikkes på huden, pelsen, poter og kløer
Der lyttes på hjerte og lunger
Maven føles igennem
Ydre kønsorganer, navleregion og området omkring endetarmsåbning undersøges
Ved behov undersøges led for bevægelighed og smerter som tegn på gigt
Vurdering af almenbefindet
Vaccination af hund.
Vacciner inddeles i henholdsvis kernevacciner og ikke-kernevacciner. Kernevacciner bør gives til alle hunde, mens øvrige vacciner tilvælges ud fra livsstil og vurdering af smitterisiko.
Kernevacciner:
Hundesyge
Parvovirus
Smitsom leverbetændelse
Ikke-kernevacciner:
Leptospirose
Parainfluenza
Bordetella
Borrelia
Herpes
Rabies
Der foretages altid sundhedseftersyn af kat før vaccination, da der kan forekomme lidelser, hvor det er kontraindiceret at vaccinere.
Dyret vejes og huldet vurderes
Chip eller tatovering aflæses
Der kikkes i øjne, ører, næsen og munden (tandsten, tandskade, slimhindefarve)
Lymfeknuder kontrolleres
Huden, pelsen, poter og kløer undersøges
Der lyttes på hjerte og lunger
Maven føles igennem
Ydre kønsorganer, navleregion og området omkring endetarmsåbning undersøges
Ved behov undersøges led for bevægelighed og smerter som tegn på gigt
Vurdering af almenbefindet
Vaccination af kat
Vacciner inddeles i henholdsvis kernevacciner og ikke-kernevacciner. Kernevacciner bør gives til alle katte, mens øvrige vacciner tilvælges ud fra livsstil og vurdering af smitterisiko.
Kernevacciner:
Kattesyge
Felin herpesvirus
Felin calicivirus
Ikke-kernevacciner:
Chlamydia
Felin leukæmivirus
Rabies
Der vaccineres med kernevacciner startende fra 6-8 ugers alderen og herefter hver 4. uge indtil killingen er 16 uger eller ældre. Først efter 16 ugers alderen kan man være sikker på, at overførte antistoffer fra morkatten ikke influerer på vaccineresponset. Efterfølgende ’boostes’ med vaccine når killingen er mellem 26 og 52 uger. Dette for at sikre beskyttelse af de killinger, der ikke har responderet optimalt på killingevaccinerne.
Katte, der lever som indekatte og ikke kommer i kontakt med andre katte eller kommer i kattepension bør revaccineres med kernevaccine med højest 3 års mellemrum.
For katte der er i øget risiko for smitte med felin herpesvirus og felin calicivirus (udekatte, katte der skal i pension samt katte, der lever sammen med flere katte i husstanden) er årlig revaccination nødvendig for at opretholde immunitet.
En voksen kat med ukendt vaccinestatus vil kræve to vacciner med 2-4 ugers interval for optimal beskyttelse.
Chlamydia vaccine gives til katte, der lever i hjem med flere katte og hvor infektion med kliniske symptomer er konstateret.
Felin leukæmivirus-vaccine gives til katte i områder, hvor der konstateres smittede katte. Vi diagnosticerer årligt flere katte inficeret med leukæmi, hvorfor vi anbefaler vaccination. Killingen gives 2 vacciner med 2 til 4 ugers mellemrum og derefter årlig vaccination.
Skal katten med til udlandet, skal den være vaccineret mod rabies og have gyldigt EU-pas. Katten skal være over 12 uger gammel og vaccineret mindst 21 dage før afrejse.
Ved første rabiesvaccination bliver der samtidigt udfærdiget et pas. Katten skal revaccineres mod rabies i interval på højest 3 år, hvis den skal være konstant rejseklar.
Der gælder forskellige regler for lande, hvorfor det er en god ide, at undersøge reglerne for de lande, man har tænkt sig at rejse til på fødevarestyrelsens hjemmeside. Ved rejse til Sverige er en rabiesvaccination mindst 3 uger inden tilstrækkeligt.
Kastration af hanhund
Store Heddinge Dyrehospital anbefaler, at man ikke kastrerer hanhunde med mindre der er en god grund til at gøre det.
Der er få gode grunde til at lade sin hanhund kastrere. Hvis han stikker af hjemmefra for at opsøge tæver i løbetid, hvis han strinter indendørs (kan også skyldes dårlig opdragelse eller blæreproblemer) eller hvis han udviser aggressiv territorial adfærd overfor andre hanhunde. Lever hanhunden sammen med en tæve og der ikke ønskes hvalpe, anbefaler vi at lade tæven sterilisere.
Den største ulempe ved at kastrere en hanhund er øget risiko for udvikling af overvægt og for visse racer pelsforandringer. Der kan ses en forøget risiko for udvikling af knoglekræft (især ved kastration før pubertet), kræft i blære, lymfekræft, kræft i blærehalskirtel, forøget risiko for korsbåndsskade m.fl. Der er andre kræftformer, som kastrationen forebygger, men samlet set er det ikke en fordel for hundens sundhed at blive kastreret.
Hvis du er i tvivl, er du meget velkommen til at ringe til os – eller til at komme og snakke.
Læs mere på
-og på
https://www.kastrationhund.dk/
Kemisk kastration
Hvis man er i tvivl om kastration er den rigtige løsning, kan man vælge en kemisk kastration. Denne gives i form af en hormonstav, der lægges ind under huden på ryggen. Herfra frigøres over de næste 5-6 mdr. et stof, der vil undertrykke produktionen af testosteron og man vil få en virkning, der svarer til en kirurgisk kastration. Virkningen af en hormonstav indtræder efter ca. en måned. Hunden bliver også midlertidigt steril. Efter en periode fortager virkningen sig igen, og hunden vil, hvis den ikke behandles igen, igen blive en normal hanhund.Kastration af kat
https://www.ddd.dk/sektioner/familiedyr/nyheder/Do...
Katten skal være fastende hvilket vil sige, at han ikke skal have adgang til mad de seneste 12 timer før indgrebet. Katten skal have adgang til vand.
Kastration af hankat foretages i fuld bedøvelse, hvor stenene fjernes via et lille snit i hver side af pungen. Sårene bliver ikke syet, så der er ingen tråde at fjerne.
Øretatovering og/eller chipmærkning kan foretages samtidig med kastrationen. Katten vil være træt og have nedsatte reflekser det første døgn efter indgrebet, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at holde katten inden døre i et døgn.
Det optimale tidspunkt for sterilisation af hunhund er midt mellem to løbetider, dvs. at man tæller ca. 3
mdr. frem fra seneste løbetid.
Der kan være mange gode grunde til at lade sin hunhund sterilisere. Det kan være meget svært / umuligt at holde hanhund og hunhund adskilt, når hunhunden er i løbetid og man ikke har nogen planer om hvalpe. Hunhunden kan blive falsk drægtig i større eller mindre grad efter hver løbetid.
Har tæven udviklet livmoderbetændelse vil en sterilisation som regel være eneste løsning for helbredelse.
Ulemper ved sterilisation kan være urinincontinens, hvor tæven ikke kan holde på vandet. Det kan vise sig ved, at tæven lækker urin, når hun sover dybt. Der er øget risiko for udvikling af overvægt og for visse racer pelsforandringer.
Hvis du er i tvivl, er du meget velkommen til at ringe til os.
Læs mere på
https://www.ddd.dk/sektioner/familiedyr/nyheder/Do...
Se mere under fanen Information: Forholdsregler omkring operationer
Tæven lægges i fuld bedøvelse. Indgrebet foretages gennem et snit i bugen. Æggestokke og livmoder fjernes ved operationen. Operationssåret sys i 3 lag; bugvæg, underhud og huden. Trådene i huden fjernes efter 10 dage.
Tæven får en bodystocking på, så hun ikke kan komme til at slikke sig i såret og evt. fjerne trådene. Hun skal have bodystocking på til efter trådene er fjernet.
P-indsprøjtning af tæve blev brugt for ganske få år siden. For det første var der øget risiko for udvikling
af livmoderbetændelse og knuder i mælkekirtlerne og for det andet findes der ikke mere noget medicin registreret til langvarig udsættelse af løbetid til tæver.
Sterilisation af tæve via kikkertoperation kan foretages på unge tæver. Vi foretager ikke denne form for sterilisation, men henviser gerne til andre klinikker / dyrehospitaler, der foretager dette indgreb.
Sterilisation af hunkat
Negleklip af hund
Negleklip af kat
Røntgen bruges til at diagnosticere mange lidelser.
Der kan være tale om lidelser i knoglerne som brud, gigtforandringer, knoglekræft m.m. og der kan være tale om lidelser i bløddelene som forstørret hjerte, forandringer i lungevævet, blæresten, tarmslyng, fremmedlegemer i mavetarmkanal m.m.
Ved undersøgelse for fremmedlegemer i mavetarmkanalen kan det være nødvendigt med indgivelse af kontrastvæske, hvis ikke fremmedlegemet kan ses på røntgenbilledet. Dyret får kontrastvæsken via munden og efterfølgende kan man se kontrastvæsken der vandrer ud i tarmene. Er der et fremmedlegeme, der stopper for passagen vil kontrastvæsken samles her.
Røntgenfotografering kan også bruges til at fastslå hvor mange hvalpe/killinger man kan forvente fra en drægtig tæve/hunkat. Det sker desværre, at der tages fejl af antallet. Er tæven/hunkatten drægtig med mange hvalpe/killinger vil disse ligge hulter til bulter og oveni hinanden og være meget svære at tælle. Flere optagelser vil som regel gøre det lettere at finde det rigtige antal. Det bedste billede opnås når tæven/hunkatten er ca. 1 uge fra fødselstermin.
Røntgen bruges til at undersøge for hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD) og osteocondrose (OCD) (vækstforstyrrelse i ledbrusken) Skal vurderingen foretages af Dansk Kennel Klubs dyrlæger, købes rekvisition af DKK før undersøgelsen.
Til mange røntgenundersøgelser er det nødvendigt at bedøve, da dyret skal ligge stille og somme tider i akavede stillinger.
Tandbehandling hund
Tandbehandling kat
Katte aflejrer i større eller mindre grad belægninger (plak) på tænderne langs tandkødsranden. Belægningerne består af foderrester og bakterier. Hvis belægningerne ikke bliver fjernet regelmæssigt, får katten tandsten, fordi kalksalte fra spyttet bliver aflejret i belægningerne. Tandsten er hårde og kan
kun fjernes ved en tandrensning. Tandsten giver grobund for bakterier og samling af foderrester.
Bakterievæksten i tandsten kan føre til tandkødsbetændelse, og hvis det ikke bliver behandlet, kan det føre til mere alvorlige tilstande som f.eks. parodontose (løse tænder), og i værste fald livstruende bakteriesygdomme i mange forskellige organer.
Tandsten ses som gullig-brune belægninger på tænderne.
Årsagen til udvikling af tandsten er at kattene bruger deres tænder for lidt. Specialfoder (f.eks. Hill´s T/D) og tandbørstning kan forebygge udviklingen.
Hvis tandstensdannelsen er udbredt, er det nødvendigt med en ultralyds-tandrensning og polering, hvor katten er helt bedøvet under behandlingen. Selve tandrensningen og den efterfølgende polering sikrer, at
også belægningerne i tandkødslommerne bliver fuldstændig fjernet. Hvor der er tandkødsbetændelse og løse tænder kan det være nødvenligt med tandrøntgen for at undersøge omfanget af sygdommen.
Prisen for en tandrensning afhænger af graden af tandsten, om det er nødvendigt at fjerne løse tænder og om nødvendigheden af tandrøntgen for at kontrollere tandrøddernes tilstand. Vi laver ofte en aftale med ejer om opringning efter katten er bedøvet og der er foretaget en grundig undersøgelse med vurdering af, hvad der skal laves, så vi sammen kan aftale behandlingsomfang og pris.
FORL
Vores laboratorium
Scanning
"Godbidsbesøg"
Kat med hårfilt